Referater 2002-03

Home Page

15.8
Kære med- og modspillere,

Nu nærmer tiden sig hvor træningsindsatsen igennem someeren skal stå sin
prøve! Jeg kan dog berolige alle med, at klubben ikke mig bekendt har
været på markedet efter vm og købt nye spillere – vi satser på den
trofaste og rutinerede spillerstab og håber at de langtidsskadede vender
tilbage. Vi er heller ikke blevet solgt eller fusioneret med
forstadsklubber som Farum så hjemmebanen er stadig Svanemøllehallen med
det serviceniveau de kan!

Jeg ser frem til et stort fremmøde af toptrænede spillere på næste
torsdag (15.8) kl. 22 – og forhåbentlig er aftentemperaturen på det
tidspunkt lidt mere normal.

velkommen tilbage efter en varm sommer

22.8
Kære spilleren,
klubben takker for en god og velspillet sæsonstart, med comback til
flere og ingen alvorligere skader.
vi er på banen igen på torsdag og måske med fuldt hold, dvs. begge hold
med udskiftning.

Husk nu at drikke rigeligt – vand inden kampen øl el. lign. efter.

23.8
Kære spillere,
efter endnu en tæt og intensiv kamp med få scoringer og få skader –
forhåbentlig er Sørens nye skade ikke alvorlig så han er klar næste gang
– og vi ser også jan med frisk ryg men ikke michael og john som har
meldt fra. Dvs. vi skulle blive max. 10!!

3.10
Endnu en intens runde med 9 mand på banen og med den rigtige vinder.
Vi ses på torsdag hvor der er grund til at regne med stort fremmøde
igen.

Men husk alligevel at sende afbud hvis det bliver nødvednigt.

10-17.10
Kære spillere,

endnu en god gang bold der blve afgjort af en genial udskiftning, som
det ene hold ikke kunne omstille sig til.
Jeg er selv væk (Sevilla for at undersøge om det er en mulig
samarbejdspartner) næste gang men spiller d. 17.10.
mogens derimod har meldt afbud d. 17.10

d. 10.10 skulle der ikke være problemer med fremmødet – men bekræft
næste gang om i kan spille i efterårsferien.

jeg foreslår at vores officielle FIFA målkontrollør Mogens sætter hold
på torsdag!!

30.10
to 3 mandshold fik rigelig motion og en del god bold indtil 10 min. før
tid, hvor Peter fik en muskelskade.
Vi har derfor 2 mand på skadelisten, Kurt med foden og Peter.
Det betyder at vi skal være mere opmærksomme på til-frameldinger og evt.
overveje om der skal indkaldes reserver.
Til næste gang skulle Jan, Frits, Mogens, Palle, Michael, Martin,
Birger, Søren og jeg selv være parat – et ulige tal.

vi ses på torsdag kl. 22 – husk opvarmning!

14.11
Kære spillere,
5 slog 4 –  men indtil de sidste 10 min. var kampen stadig på vippen.
Alt tyder på stort – næsten fuldtalligt – fremmøde næste gang. Så husk
at komme i god tid for ikke at skulle starte på bænken!!!

Desuden se på din kalender i januar, vi skal snart planlægge den årlige
julefrokost.

12.12.02
Kære med- og modspillere,

en forbløffende god gang 5 x5 med godt og afdæmpet spil – og så fik
formandens hold ‘lov’ til at vinde.
Jeg har overdraget det midlertidige formandsskab (til d. 9. januar hvor
jeg er klar igen) til Mogens, vores erfarne fifa-observatør og
kontrollant, der vel er den eneste med relation til fifa der har et
uplettet ry. Han sætter i mit fravær suverænt holdene og træffer
beslutninger om regeltolkning og skal have besked om fravær mm.

jeg vil savne kamptræningen men skal svømme for at holde kondi’en i
orden.
hilsen finn

6.1.03
Hej alle sammen,

Dette er så den sidste melding fra den vikarierende formand i denne omgang. Så skete det igen – en lige kamp, der
længe så ud til at ende uafgjort, men retfærdigheden skete fyldest og det bedste hold vandt 18-17. Slutfasen var
noget af det mest intense og nervepirrende der er set i de senere år – det lover godt for den nye sæson. På trods af
det hårde (til tider måske for hårde spil) var stemningen i omklædningsrummet god og afslappet, måske ikke mindst
fordi formanden for julefrokostudvalget meddelte, at julefrokosten i år bliver afholdt den 16.01.03. Jeg går ud fra at alle
kan huske deres sædvanlige julefrokostopgaver.

Så vil jeg som afgående formand lige benytte lejligheden til at sige klubbens medlemmer tak for den opbakning de
har givet mig i de forløbne uger. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg ser frem til at blive aflastet, så jeg
kan koncentrere mig om opgaverne som spiller og FIFA-repræsentant.
Hilsen Mogens Andersen

16.1
Først og fremmest vil jeg takke den vikarierende formand for hans store
indsats for klunnen og for at han venligt trådte tilbage da jeg vendte
hjem og den 100% opbakning jeg fik – men jeg har jo heller ikke som en
anden tidligere formand stillet krav om en kraftig foryngelse af
gruppen!!! Tværtimod veteranerne kan kun blive nednu bedre.
Den spændende kamp med det rigtige vinderhold ser vi alle frem til at få
highlights fra på torsdag – med brug af moderne teknologi skulle det
vælre muligt at få nogle interessante situationer frem.

Husk til næste gang de uddelegerede opgaver – uden mad og drikke
osv…….

Vi ses på torsdag omklædte kl. 22!!!
(Kurt og Birger har fået dispensation til at komme lidt senere, da de
har en vigtig mission med at forsvare os på et møde mod David Trads (og
Bent Jensens) uudholdelige demagogi!!)

 

23.1
Kære spillere,
først må formanden takke for det overvældende fremmøde og den spændende
og intensive (!!) kamp med afprøvning af et nyt udskiftningssystem.
Og resultatet sørgede FIFA (som har mange års erfaring med at sikre
resultater) for blev det bedst mulige for den efterfølgende frokost.
En stor tak til Frits for et fremragende arrangement – ikke mindst
gensynet med de bedste situationer fra sidst var en helt unik oplevelse.

Under spisningen blev traditionen tro årets priser uddelt og vi er nu
oppe på at uddele 5 (fem) stykker, så der er gode muligheder for alle.
På bagrund af indstilinger fra tidligere prismodtagere besluttede vi
følgende:

Pokalen for langsommeste mål får i 2002 til Martin,
Kim Vilfort pokalen (comback-prisen) får i 2002 til Peter,
Den bitre kalk (årets fund) går i 2002 til Søren (som har lovet at den
skal stå fremme på hylden hele året!),
Formandens ærespris (bedstefar-prisen) går i 2002 til John,
og den nye pris Udviklingsprisen (Laudrup-videoen) deles mellem Mogens
og Jan (hhv. forår og efterår) Vi vil evaluere resultatet på næste
julefrokost.

Nærmere begrundelser for valgene kan fås hos de tidligere prismodtagere,
der stillede forslagene

Og klubben takker endnu engang alle for det engagerede fremmøde både til
kamp og spisning.

Og som sædvanlig: vi ses på torsdag kl. 22 omklædte og parate.

 

30.1
Kære spillere,
endnu en god og intensiv gang bold 4 mod 5, langt fra moderne håndbolds
kropskontakt – og resultatet? Ifølge den kuwaitiske måldommer var det
vist tæt på uafgjort, det havde været det mest retfærdige. Vi skulle
igen blive mange næste gang, så formandsskabet overvejer om vi skal
eksperimentere med nye former for udskiftning (ombytning af spillere
mellem holdene i udskiftningen osv.)

6.3
Kære spillere,
efter at klubben har haft et par glimrende omgange i formandens fravær
er det samlede formandsskba nu tilbage på banen i bogstavelig forstand –
og på hvert sit hold, hvad der nu ikke var til formandens fordel. Uden
at målfotos kom på tale tabte vi men er klar til revanche på torsdag.
Alle melder sig tilsyneladende klar – og hvis Birger kommer skal der
penge på bordet.

vi ses kl. 22 – parat til kamp.

20.3
Kære spillere,
Næste gang spiller vi – muligvis forgæves men alligevel – under parolen
FODBOLD FOR FRED besluttede Kurt og jeg under lørdagens demonstration
forand USA’s ambassade.
Sidste gang var ellers en af de få gange hvor formandens evne til at
sætte lige stærke hold svigtede. Vinderholdet med formanden vandt en
ganske overbevisende sejr på en halv snes mål. Der er alle muligheder
for revanche på torsdag. Eller for nye hold. Vent og se.

Husk så at vi starter med at sætte hold og spille kl. 22 – flere
spillere har overfor formanden påtalt en manglende disciplin mht. at
være omklædt på banen kl. 22. Husk det.

27.3
Kære spillere,
Vi gentager Fodbold for fred (del 2) – det kan blive en lang serie.
Sidste gang visteen talmæssig underlegen (4) men meget motiveret styrke
at man kan slå den talmæssige overmagt på 5.

Så der er lagt op til omkamp på torsdag.

3.4
Kære spillere,
Det har ikke været så let at give et referat af kampen sidst – men ved
at vente lidt er det blevet muligt. Landskampen mod Rumænien er en god
metafor for forløbet sidste torsdag – først en periode med lige spil og
skiftevis føringer, så gav det ene holds (Danmarks) optimisme og gode
forsvarsspil resultat i form af forsvarskoks, selvmål og også flotte mål
mod det andet hold (Rumænien) som til sidst helt mistede modet. Modsat
landskampen går vores klub jo konstruktivt ind i en sådan situation og
vi byttede rundt på spillere, så vi kunne få en mere lige kamp resten af
tiden. Og den endte med en energisejr til det hold der i begyndelsen var
bagud.
Vi fortsætter på torsdag parate og omklædte på banen kl. 22.

24.4
Blot så alle husker det – næsten gang er torsdag efter påske!!

Ellers var det igen en god og afvekslende gang fodbold, hvor
vinderholdet viste høj moral og kom igen efter at have været nede med 5
pinde mod en modstander som i kampens første del scorede på stort set
alle chancer. Men det holdt ikke hele vejen og pres-spillet kom til sin
ret til sidst.
Og vi fik demonstreret den nye seniorpolitik, som går ud på at
seniorspillerene skal flere gange i en kamp spilles helt fri så de kan
score.

Husk nu ikke at gå hårdere til den i påsken end jeres grundform kan
klare.

Og en stor tak til Jan klubbens første seniorspiller for en gang øl. Det
er sjældent at han kan lokkes med men så meget bedre når det sker.

hilsen og på gensyn kl 22 d. 24.4

1. maj

Endnu en god aften med flotte mål og ind imellem fint spil.
Undertalsholdet overraskede alle (i hvert fald de 5 andre!!) ved at
fighte så godt, at de kunne holde en lille føring hele kampen igennem
trods en ihærdig men ikke så præcis indsats fra ‘de 5’.
Vi har reserveret banen på torsdag 1.maj og der er tilsagn fra de fleste
der spillede igår, så vi skal måske spille klassekamp?

8. maj

Kære med- og modspillere,
Ifølge Information sagde Mogens Lykketoft 1. maj i fælledparken:
‘SD vil aldrig slappe af i kampen’ – en del (af os) vil nok sige at det
vil vi se før vi tror på det.
Sådan var det ikke i den sene klassekamp samme dag – her blev der kæmpet
så reformister ville falde om.
Fra start til slut var tempoet højt og intensiteten tilsvarende, og
efter at have været nede 7-2 foretog det vindende hold et par taktiske
ændringer og havde succes. Uafgjort havde nok været det mest retfærdige
– men det spiller vi jo ikke efter!! Og det afgørende mål var under alle
omstændigheder meget flot.

På torsdag kl. 22 og de efterfølgende to torsdag, dvs. d. 15. og d. 22.
maj kan vi spille inden sommerpausen sætter ind.

15. maj 03

Kære spillere,
turneringen nærmer sig de sidste nervepirrende opgør – nu er der kun 2
runder tilbage.
3.sidste runde begyndte med en tæt kamp, hvor det defensivt
velorganiserede (italienske!!) hold havde en lille føring skabt gennem
et effektivt kontraspil. Men da holdets defensive midtbanespiller blev
skadet omkring midten af kampoen og måtte fortsætte på ½ kraft, da
udskiftningsbænken var tømt, skiftede kampen karakter og det hold der i
begyndelsen var bagud fik nu plads til sit spil og vandt relativt let
kampen. Vi ser frem til revanche på torsdag – og håber at Birgers skade
ikke vil hindre ham i at være med fra medio august igen.

Som sagt vi er nok til at spille torsdag – så bare mød op omklædte kl.
22